Tips fra bagerkrisemøde

Udgifter - kig dem igennem

Hvilket tidspunkt på døgnet giver flest penge i kassen. Hvilke giver mindst? Kan åbningstiden indskrænkes uden at miste omsætning?

Kig dine udgifter igennem – har du styr på, hvad du bruger dine penge til?
  • Få hjælp af din revisor til at få helt styr på nøgletal. Få lavet en økonomisk gennemgang af jeres forretning og de enkelte produkter, så du præcist ved, hvad omkostningerne og indtægterne er samt dækningsbidraget
  • Der er gode erfaringer med at involvere medarbejderne i en svær tid – ofte kommer de med forslag til løsninger og får forståelse for ændringer i hverdagen. Synliggør din udgifter for personalet. Lav oversigter, der viser, hvilke udgifter der er, så de kan hjælpe med at finde besparelser
  • Kig på lønnen i bageriet – kend lønprocenten. Har bageriet for mange ansatte? Hvad er den rigtige lønprocent for din forretning?
  • Skift ud i dit sortiment i stedet for at lave prisstigninger, kunderne ser ikke en stigning, men i stedet at der er et nyt spændende produkt
  • Udskift evt. dyre råvarer med billigere råvarer
  • Hav modet til at skrue på prisen. Er der behov for at tilpasse dine udsalgspriser givet dine stigende udgifter?
  • Der er gode erfaringer med flerkøbsrabat, sælg dig ud af krisen og få likviditet til at betale dine regninger
  • Rundstykker på tilbud (flerstyks rabat) de første dage i ugen, for at få solgt alt. Kan fastholde morgenbrødssalg og skabe trafik til butikken
  • Kan du sætte vægten på produkterne lidt ned og bibeholde prisen?
  • Der er gode erfaringer med energitillæg, som kunderne tager vel imod. Erfaringer med kronebeløb pr. produkt, %-sats på regningen, og at det er valgfrit fra kunder. Skilt på disken, der opfordrer til at give en skilling ekstra til de stigende udgifter bageren har
  • Kig på ændrede arbejdstider – her kan både være mulighed for at højne effektiviteten og måske spare lønkroner
  • Kig dine åbningstider efter. Er der tidspunkter, hvor der ikke er nok kunder i butikken til at holde lønprocenten. Hvilke tider på døgnet giver flest penge i kassen. Hvilke giver mindst? Kan åbningstiden indskrænkes uden at miste væsentlig omsætning?
  • Reducering af åbningstider fx. fra 16 til 14 i weekenden og kun til kl. 17 på hverdage
  • Hold lukket mandag og reducer åbningstiden søndag
  • Vi har set eksempler på, at nye åbningstider har betydet næsten en månedsløn i besparelse
  • Butikken behøver ikke være opfyldt, når der åbnes. Det gør butikspersonalet efter åbning imellem kundebetjeninger
  • Opvaskeren kan spares væk i udetimerne - det skal pigerne sørge for
  • Sæt fokus på svind – her er mange penge at hente
  • Kig på prissætningen af To Good To Go ’lykkeposer’. Sælger du for billigt? Hold øje med dit varespejl sidst på dagen og sæt antallet af poser op hvis nødvendigt for at minimere udsmid.
  • Indfør dagens ”lukke-tilbud”. Gennemgå din butik sidst på dagen og lav tilbud på din overproduktion, så det ikke bliver spild. Kommunikeres fx på Facebook. Overvej om du skal lave din egen ordning a la Too Good to Go
  • Lav et køleskab, hvor der sælges “madspild” bagværk med fløde. Flødeprodukter fra dagen før sælges fra morgenstunden og er solgt inden de friske flødekager kommer i butikken. Flødekager må sælges i 24 timer fra produktionstidspunkt.
  • Analyser spild og overproduktion (der kan være et mønster)
  • Brug restprodukter i nye deje. Erfaringer med Femkornsbrød hvor der reduceres 1 kg hørfrø og 1 kg solsikkefrø og i stedet tilsættes restprodukter. Besparelsen på årsplan er stor
  • Pak flere af dine restprodukter som bake-off fx sandwich boller, rundstykker etc.
  • Kan du få prisnedsættelse hos din udlejer, hvis du driver butiksudsalg fra lejede lokaler?
  • Tal med banken om gebyrer og andre omkostninger - kan de fjernes eller minimeres?
  • Spred dine investeringer og lån - brug forskellige leasingselskaber og banken. Leasing giver momsfradrag og er mere risikovillige
  • Kan der sælges mere gennem din webshop? Kan du bede dine kunder om at afgive større bestillinger på din webshop, så du kun producerer, hvad der er behov for?
  • Kan du hæve prisen for ”salg” af plast bærepose?
  • Overvej at bruge bagere på freelancebasis og at ’dele’ svende og/eller lærlinge i et geografisk område for at få større fleksibilitet og en mindre omkostningsbase
  • Kan vi introducere mere selvbetjening i butikkerne for at spare på lønkronerne? Kan kunderne selv tage flere af produkterne, som de gør i andre detailbutikker? 
  • Hold lidt igen med sponsorater. Fortæl hvorfor I ikke kan betale eller give samme mængde gratis produkter, som I plejer
  • Hvordan kan vi sælge mere? Kan vi finde nye virksomheds- og engroskunder?