Tips fra bagerkrisemøde

Elforbrug - har du styr på dine fråser?

Gennemgå frysere, ovne, køl, ventilation, elaftaler osv. Er der noget, der kan optimeres eller slukkes i perioder.

Har du styr på dine ”fråser” i elforbruget?

  • Gennemgå frysere, ovne, køl og ventilation. Kan der slukkes eller justeres på temperaturen i perioder i løbet af dagen eller ugen? Eller giver det mening at skifte ud? Hold øje med din temperatur, hvor koldt skal det stå?
  • Kan du skrue ned for temperaturen af dit varme vand?
  • Hvidevarespecialist anbefaler ikke, at du slukker for køleskabe hen over natten, når de bruges dagligt. Det kræver for meget energi at køle den ned igen
  • Ventilationssystem er på stand-by i løbet af eftermiddagen, dvs. lukkes ned
  • Fyld ovnen op hver gang – bag ikke med halvtomme ovne
  • Kan du tilpasse din produktion? Kan du ændre mødetid, efter hvornår strøm er billigst?
  • Gennemgå din energiaftale, er det tid til at skifte udbyder? – tjek markedet
  • Har du tænd-sluk-ure på dit produktionsudstyr, belysning i butik osv.?
  • Har du skiftet til LED, og er der følere på lys i omklædning, toilet, lager osv.?
  • Skal jeres rutiner for tænd og sluk af produktionsudstyr kigges efter?
  • Husk at få lavet de foreskrevne eftersyn på maskinparken. Dels er der op til 25 pct. at spare ved, at de kører optimalt, og dels er det vigtigt i forbindelse med at få forsikringen til at dække skader. Hvis ikke eftersyn er passet, så dækker forsikringen ikke
  • Sluk din computer når dagens kontorarbejde er slut
  • Få alle til at slukke lyset når de, som den sidste forlader et rum
  • Hvor varmt skal der være? Kan I nøjes med 19 grader i rumtemperatur?
  • Tag oplader ud af elstik, hvis ikke der er tænd/sluk funktion på kontakten
  • Alle apparater der er koblet til strøm slukkes, når arbejdsdagen er slut