Gul tour-kage med yuzu og æble

Gå ”tour amok” med resten af Danmark med denne gule kage, hvor den spændende yuzu mousse kombineres med klassik æble fyldning. En herlig kombination.

6 stk. à 920 g

Ingredienser
2.400 g Credi Luksus Cake - basisopskrift
50 g Citronpasta uden farve (28741)
3 g Gul flydende farve (29126)
1 g Grøn flydende farve (29145)
600 g IGOS Fruit filling Æble (30062)
1.200 g Yuzu mousse - basisopskrift
840 g OM Overtræk Gul (35267)
300 g Luksus Smørcreme (29063)
120 g Marengstoppe - basisopskrift

Credi Luksus Cake tilsættes citronpasta og farve og bages i en kantplade på 45x60 cm ved 180°C i 18-20 min.

Efter afkøling stikkes 12 bunde ud med en metalring ø16 cm. Det bedste resultat opnås ved at støbe kagen i en ring ø16 cm. På alle bunde smøres ca 100 IGOS æblefyld. Der sættes en ring ø16 cm om de 6 af bundene og et lag Yuzu mousse ca. 200 g sprøjtes på bundene. Ovenpå lægges en bund, med æblefyldet nedad mod moussen. Kagerne sættes på frost.

Kagerne pyntes med pisket Luksus smørcreme, som smøres ovenpå i et tyndt, ujævnt lag, og nogle marengs toppe.

Gul overtræksmarcipan rulles ud i 2,5-2,75 mm tykkelse og lægges rundt om kagen.

Pynt kagen med en chokoladecykel - find skabelonen her

 

Credi Luksus Cake - basisopskrift 1.825 g
1.000 g Credi Luksus Cake (935535)
325 g Helæg pasteurisede (36225)
300 g Planteolie, vegetabilsk (33417)
200 g Vand

Alle ingredienser røres sammen ved medium hastighed i 5 min.

Yuzu mousse - basisopskrift 1.450 g
1.000 g Piskefløde
200 g Credi Fond Neutral (926123)
150 g Vand
100 g Yuzu puré, kugle frost (2565)

Fløden piskes meget let, indtil den danner spor efter piskeriset. Fond Neutral, vand og yuzu-pure blandes godt sammen med et piskeris, og herefter vendes 1/3 del af fløden i. Det blandes godt sammen, og derefter vendes resten af fløden i, og det blandes til en ensartet masse. Fromagen er nu klar til brug.

Marengstoppe - basisopskrift 2.900 g
100 g Marengs (962512)
2.000 g Stødt melis (34405)
800 g Vand

Marengs og sukker blandes i en kedel. Vandet varmes op til omkring 80°C, og tilsættes de tørre ingredienser. Der piskes ved middel hastighed i ca. 8 min. Er skummet ikke fast nok, øges hastigheden, og der piskes yderligere et par minutter. Toppene sprøjtes ud med rund tyl i ønsket størrelse, og bages ved 90°C i 2-3 timer.