Softkerne rugbrød bagt med brødrester

Der er ingen grund til at smide dagens overskud af rugbrød ud - brug det i stedet i morgendagens produktion. Prøv fx. denne opskrift, hvor du bruger dagens overskud softkerne rugbrød i dejen til morgendagens rugbrød. 

11 stk. á 1.100 gram

Ingredienser
1.200 g Øko rugkerner, hele (26098)
1.200 g Vand 1
1.600 g Softkerne rugbrød (rest rugbrød)
900 g Flydende Surdej Rug (802043)
300 g Hørfrø (33121)
250 g Mørk brødmalt (20100)
105 g Salt med jod (34799)
1.400 g Vand 2
2.100 g Øko Svedje Rugmel (26328)
800 g Ølandshvede fint (23001)
600 g Solsikkekerner bakery (33167)
100 g Kronjäst original gær (36018)
2.100 g Vand 3

De hele rugkerne koges med vand 1 i 15 min. og afkøles. Rest rugbrødet skæres i mindre stykker og sættes i blød sammen med rugkerner, flydende surdej, hørfrø, mørk brødmalt, salt og vand 2. Stilles tildækket i bageriet til dagen efter.

Øvrige ingredienser tilsættes, og det æltes i 15 min. i første gear. Dejen ligger i 30. min. Vejes af, glattes ud og drysses med blå birkes.

Rasketid ca. 60 min. Bages ved normal rugbrødstemperatur til kernetemperaturen er 96°C – ca. 45 min.