Gammeldags fastelavnsbolle med pistacie

Opskriften er udviklet af Ireks.

85 stk. á 75 g

Ingredienser
2.000 g CBP hvedemel (4001)
600 g Ireks Bløddej (40602)
500 g Margarine Røre Blød (36086)
50 g Helæg, pasteuriserede (36225)
175 g Kronjäst original gær (36018)
1.000 g Vand

1.625 g Creme (basisopskrift)
100 g Pistaciepasta (29162)
430 g Borgmestermasse (basisopskrift)

Hvedemel, Ireks bløddej, margarine, æg, gær og vand æltes 3 min. langsomt og 3 min hurtigt og sættes på frost i 30 min. 

Creme og pistaciepasta piskes sammen og sættes på køl.

Dejen rulles ned på 3 mm og deles i stykker af 10 x 10 cm. På hvert stykke sprøjtes 5 g borgmestermasse og 20 g pistaciecreme. Bollerne lukkes som fastelavnsboller og sættes på plade med lukningen nedad. 

Bollerne raskes i ca. 50 min., og stryges med æggestrygelse inden afbagning i 12 min. ved 200°C.

Efter bagning pyntes de med hvid glasur og hakkede pistacienødder.

 

Creme (basisopskrift)
375 g CBP Koldcreme (933031)
1.250 g Vand

Cremepulver og koldt vand piskes ved højeste hastighed i ca. 5 minutter.

 

Borgmestermasse (basisopskrift)
143 g OM Bitter 00 (35007)
143 g Stødt melis (34404)
143 g Margarine Røre Blød (36086)

Bitter 00 og sukker blandes sammen med en spatel. Røremargarine tilsættes lidt efter lidt.