Focaccia kan bruges til mange ting. Her har vi lavet en simpel men lækker kartoffelpizza på en focacciadej.
35 stk. á 195 gram
Ingredienser
600 g Just4Taste Surdejsbrød konc. (949797)
900 g Øko Tipo 00 (23010)
15 g Kronjäst orig. gær (36018)
50 g Salt med jod (34799)
1.400 g Vand 1
480 g Vand 2
500 g Øko durummel fint (23031)
Topping
1.000 g Mascarpone
120 g Ekstra Jomfru Oliven Olie (33408)
1.755 g Kartofler
12 g Rosmarin (29742)
12 g Salt, grov (34830)
Alle ingredienser blandes sammen på nær vand 2 og salt. Dejen æltes 10 min. i 1. gear. Tilsæt salt ved skift til 2. gear. Vand 2 tilsættes i 2. gear af 3 gange. Dejen æltes skær.
Når dejen er kørt, lægges den i en smurt plastbakke og foldes. Dejen hviler i en time og foldes igen, tildækkes med plastik og sættes på køl.
Næste dag tages dejen ud fra køl og tempererer i ca. 2 timer. Vendes ud på f.eks. durummel og hakkes ud i stykker på 125 g. Trykkes ud i en diameter på ca. 14 cm. Mascarpone og olie røres sammen. 25 g osteblanding smøres på hver focaccia. Kartoflerne skæres i tynde skiver og 45 g lægges pænt på. Drysses med 0,3 g rosmarin og 0,3 g salt.
Bages ved 230°C i ca. 18 min.