Bounty surprise

Kokos og chokolade er gode venner, det ved alle, men her de sat sammen med citron, og så sker der noget helt specielt. Smagsindtryk og udseende er ud over det sædvanlige. Den smukke sorte overflade er lavet med nyheden Velvet Spray – her er brugt en dramatisk sort, men vælg den farve, der passer til dit sortiment.

24 stk. á 90 gram

Ingredienser
1.080 g Lys chokolademousse - basisopskrift
432 g Kakaomørdej - basisopskrift
360 g Kokosindlæg - basisopskrift
288 g Fruitinserts, citron (2650)
24 g Sort velvet spray (49776)

Opskriften består af 3 delelementer.

Kakaomørdej rulles ned på 3 mm og udstikkes med udstikker som er 6,5 cm i diameter og bages. I silikoneform til runde portionskager (varenr. 46740) støbes der lys chokolademousse 45 g pr kage.

Oven på moussen lægges frossen citronindlæg, udstukket i 4 cm i diameter. Bagefter lægges der et frossen kokosindlæg ovenpå citronindlægget. 

Hele kagen sættes på frost. Når kagen er gennemfrossen tages den ud af silikoneformen og sprøjtes med sort velvet spray.

Når kagen er farvet lægges den oven på den bagte kakaomørdej og pyntes evt. som foto.

Lys chokolademousse - basisopskrift
307 g Debic Piskefløde (21130)
460 g Valrhona Jivara mælk 40% (32752)
307 g Debic Piskefløde (21130)
7 g Husblas (21976)

Husblas lægges i blød i koldt vand i ca. 10 min. Fløden koges op og hældes over chokoladen. Husblas tilsættes. Piskes godt sammen og sættes til side. Når chokolademassen har stuetemperatur, piskes den sidste del fløde til letpisket flødeskum og mænges op i chokolademassen. Der hældes 45 g chokolademousse i silikoneform til runde portionskager (varenr. 46740). Kagen sættes på frost, indtil den har sat sig.

Kakaomørdej - basisopskrift
36 g Stødt Melis (34405)
36 g Flormelis (34500)
91 g Øko smør saltet (26030)
45 g Helæg past. (36225)
22 g Mandelmel fin (27058)
182 g CBP Hvedemel (4001)
1 g Salt uden jod (34809)
18 g Kakao 20/22% mørk (32805)

Sukker, flormelis og smør køres sammen. Tilsæt æg, mandelmel, hvedemel og salt. Køres sammen til det kun akkurat er samlet. Sættes på køl min. 3 timer. Bages ved 190 °C i ca. 8-10 min.

Kokosindlæg - basisopskrift
179 g Kokosmel, fin (34003)
179 g Kondenseret mælk
1 g Salt uden jod (34809)

Rør kokosmel, kondenseret mælk og salt sammen. Vej 15 g af i hver form og tryk det ned, så det bliver jævnt. Sættes på frost til det skal bruges.